Der går kun ca. 2 -3 hverdage, fra en bestilling modtages, til den afsendes

Næse Inhalator ©

næseinhalator

Lav din egen Wicks og få en frisk og dejlig duft i næsen – selvfølgelig inde bag masken!

Denne næseinhalator er helt genial, hvis du er blevet forkølet eller godt kan lide at arbejde med aromaterapi og de æteriske oliers effekter.

Her får du nærmest et “direkte skud” ind i luftvejene, som kan lindre besværet vejrtrækning ved forkølelse, idet det kan lette luftvejene. Her kan man eventuelt anvende æteriske olier som tea tree oil eller eucalyptus.
Den er super nem at have med på farten og fylder kun så meget som en læbepomade. Hvis du bøvler med stoppet næse og luftveje, er den rigtig god til at lette den følelse af stoppethed.

Der findes mange muligheder at anvende næse inhalatoren på; det handler blot om, hvilke æteriske olier, du væder den lille stift med. Lav din egen blanding, som bruges inden sengetid, hvis du har besvær med at falde i søvn, eller lav en til om morgenen, som giver dig god energi.

Næse inhalatoren består af fire forskellige dele: 

  1. En lille stift, som minder om en tampon.
  2. Et rør med to små huller i toppen, hvor “tamponen” skal ind, når den er vædet.
  3. Låg.
  4. Prop til bunden.

Sådan gør du: 

  1. På et underlag, evt. et stykke bagepapir, lægger du den lille stift, som minder om en tampon.
  2. Fugt den nu med ca. 15 dråber æterisk olie (eller efter behov) efter dit eget valg. Lad den blive godt fugtet igennem, den vil svulme op.
  3. Læg nu stiften ind i røret med de to huller.
  4. Sæt bunden på så stiften er holdt inde i røret.
  5. Sæt låget på.

Forslag til friske blandinger med æteriske olier:

Pebermynte, hvid birk, eucalyptus, rosmarin.

Tea tree oil, lavendel, krusemynte

Mandarin, bergamot, citron

OBS: De fleste æteriske olier findes også økologiske.

©