Denne opskrift kan laves som almindelige badebomber (så får du selvfølgelig færre stk., idet disse til fodbad er små), men jeg syntes, det var sjovt at lave noget til et lækkert fodbad. Laver du de små fodbadebomber, får du 24 – 28 stk.
Fodbadebomben fungerer som en almindelig badebombe; den kommes i vandet og vil begynde at opløse sig selv, alt imens den skummer og “frizzer”, og både sæbe og duft frigives.
Den er lavet med nærende epsomsalt og hvedesilke foruden butteren, som kan være alt fra mangobutter til sheabutter – når blot den ikke er for blød. Det betyder, at du skal holde sig væk fra eksempelvis shea nilotica og illipe butter :-)
Opskriften finder du nedenfor billedet.
FODBADEBOMBER
280 g natron
180 g citronsyre
45 g epsomsalt eller andet fint salt
20 g havresilke
8 g polysorbat-80
48 g butter
4 g æterisk olie (her: 2 g bergamot, 1 g lime, 1 g citron)
FREMGANGSMÅDE
1) I en skål tilsættes natron, citronsyre, epsomsalt og hvedesilke. Rør det godt sammen og sørg for, at få rørt alle klumper ud (citronsyre kan klumpe sammen).
2) Tilsæt polysorbat-80 til en lille skål og rør den æteriske olie ud heri.
3) Smelt butter over vandbad og lad den køle af, så den stadig er flydende.
4) Hæld blandingen af polysorbat-80 og æterisk olie heri. Tilsæt den flydende masse til den tørre masse.
5) Bland massen godt. Den bedste måde at gøre dette på, er ved at blande det med hænderne, således butter, polysorbat-80 og den æteriske olie bliver blandet godt ind i de tørre ingredienser.
6) Stil en form klar og mas massen ned i formene, når blandingen er homogen.
7) Lad formen stå i minimum 40 minutter og gerne 1 time eller 2. Tag herefter formen op, vend den på hovedet og bank den ned i en fast overflade, så de små bomber slipper formen.
8) Opbevar bomberne tørt og gerne mørkt.
Brug dem i et fodbad, når du føler for at forkæle sig selv og nyd duftene, du har tilsat, som unægteligt vil give dig en helt anden oplevelse, end hvis blot tog du et almindeligt fodbad.
Eller.. giv dem væk i gave – det er den perfekte værtinde, – advents, kalender – eller “bare-fordi” gave :-)
©