☃️ Nu holder Vi lige et par dejlige dage med lidt Jul og Familie og så sender vi igen her fredag 27-12-2024 det der er kommet af bestillinger de sidste par dage. I ønskes alle en rigtig God Jul☃️

Bambus pulver, fint

52,00 kr.790,00 kr.

INCI: Bambusa Vulgaris Extract

 

Oprindelse: Frankrig

 

Udseende: Fint, hvidt / råhvidt pulver

 

Duft: Ingen / neutral duft.

 

Indsatsmængde: 5 – 10%

 

🦋

Fint bambus pulver er helt eminent at bruge i blandt andet sæber og andre produkter
af høj kvalitet. Bambus pulver kan bruges som en mild eksfolierende råvare, som
blidt fjerner døde hudceller. Den efterlader huden blød og lækker og efterlader den
med en sund glød.

Bambus pulver er rig på essentielle mineraler og silica, som styrker både hud, hår og
negle. Desuden er bambus pulver, som nævnt ovenfor, helt eminent i ansigtsscrub, da
den er så fin og mild, og ligeså god som eksfolierende råvare i andre scrub produkter.
Bambus pulver er rigtig fint og blødt og er mildere end andre produkter anvendt til
scrub såsom salt og kerner. Derfor er bambus pulver også et godt og mildt alternativ
særligt til den sensitive hud.

 

Nogle kalder bambus pulver for “bambus silke”, fordi den er så blød og lækker. Den
kan ligeså anvendes som en pulver base til pulver produkter i kosmetik.
Bambus pulver en meget nærende råvare, som påvirker fornyelsen af huden, tilføjer
mineraler og silica og plejer huden alt imens den er med til også at udjævne huden, så
den bliver mere jævn og glat. De mange antioxidanter er desuden medvirkende til at
beskytte huden mod frie radikaler og skader forårsaget af solens UV-stråler.

Bambus pulver indeholder desuden en her del antioxidanter og er med til at
“genopfylde” hudens collagen depoter og forbedre hudens egen flexibilitet. Bambus
er ydermere en rigtig god fugtgiver, hvilket betyder, at den er med til at forhindre tab
af fugt i huden.

Plejer man huden med produkter indeholdende bambus, vil man se, at huden
begynder at se fastere og mere jævn ud; at fine linjer med tiden vil udglattes, da
bambus pulver fylder huden ud.

 

Bambus pulver er så mildt, at det kan anvendes af alle hudtyper, herunder
selvfølgelig også sensitiv hud, idet den beroliger hudirritationer, herunder tør hud og
hudsygdomme som eksem og psoriasis.

Det siges tillige, at bambus pulver er en formidabel råvare, når det gælder acne-hud,
idet bambus skaber et sundere og mere stabilt miljø i huden. Det betyder, ved brug af
bambus pulver, at huden er mindre tilbøjelig til at blive irriteret eller betændt, når
giftstoffer afstødes gennem porerne. Bambus efter sigende derfor være med til at
reducere frekvensen af udbrud af acne og uren hud.

 

Forslag til anvendelse af bambus pulver i produkter:

  • Koldrørt eller melt and pour fast sæbe
  • Eksfolierende base produkter
  • Ansigtsscrub
  • Ansigtsmaske
  • Acne-produkter
  • Cremer
  • Balms
  • Butters

 

Dosering: 5 – 10% tilsættes vandfasen for maksimum effekt.

Lignende produkter