Der går kun ca. 2 -3 hverdage, fra en bestilling modtages, til den afsendes

Wraps med voks

Jeg har fået testet forskellige typer voks, til de her meget populære projekt med hjemmelavede food wraps. I første omgang er opskrifterne testet med Carnaubavoks og Solsikkevoks, der begge er ret hårde vokstyper.

Som olier har jeg brugt øko Marietidsel og øko kokosolie til de her wraps, men i princippet kan man bruge hvilken som helst olie det skulle være, man ønsker. En af dem man ofte ser anbefalet i diverse opskrifter på nettet, er f.eks Jojobaolie Øko. Efter min mening er det optimale i virkeligheden blot at vælge en af de Økologiske olier, og en der duer til fødevarer.

Så hvis du kigger mine olier igennem vil du se, at der er rigtig mange muligheder, og i ret forskellige prisklasser.

Desuden har jeg lavet en testvariation med pine resin. Resin er det samme som harpiks.

Det skulle gøre, at wrappen bedre skulle kunne “klistre” fast og lukke tæt.

Hvad der er meget vigtigt, for at få nogle gode og velfugerende wraps, er at det bomuldsstof du vælger, ikke er for kraftigt. Hvis stoffet er for kraftigt, end wrappen med at blive meget stiv, da det er ligesom om at stoffet ender med at optage for meget at voks og olie mikset. Og bliver klumpet og umulig at anvende.

Find noget fint og blødt, lækkert bomuldsstof, og gerne evt med et fint mønster, da det måske skal ligge fremme wrappet omkring brød eller skåle.

Denne opskrift er grundopskriften, der er anvendt til den wrap der er testet, med pine resin/ harpiks tilsat:

ca. 15 gr. Voks ( henholdsvis Carnaubavoks og Solsikkevoks)

1 spsk. Olie ( henholdsvis Øko Kokosolie og Øko Marietidselolie)

15 gr Pine resin/harpiks.

Jeg har testet 2 forskellige metoder, til fremstilling af wrapsene.

Den ene hvor man smelter ingredienserne sammen og derefter pensler den flydende masse på stofstykket.

Metoden med opvarmningen, er prøvet til blandingen med pine resin/ harpiks i.

Ved den første metode kommes alle ingredienserne i en skål, hvorefter det smeltes i vandbad. Altså en lille skål der tåler opvarmning,ned i en gryde med vand i. Sørg endelig for der ikke er for meget vand i gryden, for hvis der sprøjter vand op i voksmassen under opvarmningen , vil blandingen være ubrugelig.

Carnaubavoks, Øko Kokosolie og Pine resin/ harpisk blev afvejet i en lille glasskål og derefter sat ned i vandbad.

Det tog ret lang tid at få ingredienserne nogenlunde smeltet sammen, og derefter viste det sig, at det var ret svært at dosere blandingen på stofstykket med pensel , da massen faktisk næsten størknede inden man kunne nå at pensle det på. Tilslut skal lige bemærkes, at det var umuligt at gøre både skål og pensel rene så det endte med at måtte smides ud.

Og så kan man sige, at meningen med at lave genbrugelige wraps lidt minimeres, når der er spild på den anden måde.

Jeg vil når der bliver tid teste, om blandingen med pine resin/ harpiks i, fungerer, med den anden metode.

råvarer smeltes

Den anden metode var lidt mindre tidskrævende og bestod simpelthen i at man dryssede ingredienserne direkte på stofstykket. Derefter et stort stykke bagepapir over, for derefter at smelte og fordele det på stoffet ved hjælp af et strygejern. Kom gerne et stykke bagepapir under stoffet også, da det er vigtigt at stryge massen helt ud til kanterne, så man ikke risikerer noget på bordet. Jeg lavede 2 forskellige wraps med denne metode, 1 med Carnaubavoks og en med Solsikkevoks og begge wraps blev lavet med øko Marietidsel olie.

Men det vil ikke gøre den store forskel, om der anvendes andre gode olier istedetfor den. Blot i samme mængde.

Grundopskriften til denne type er:

ca 30 gr Voks ( henholdsvis Carnaubauvoks og Solsikkevoks)

1 spsk olie( her anvendt Øko Marietidselolie)

Jeg må sige, at lige nu og her, uden at have forsøgt med pine resin og drysse metoden, der er jeg klart størst tilhænger af metoden hvor man drysser ingredienserne direkte på stof stykket og smelte det ved hjælp af et strygejern. Ved denne metode var det betydeligt nemmere at fordele voks og olie på stof stykket, end det var da jeg prøvede at pensle det på. Man skal heller ikke bruge særlig meget udstyr til denne metode, og der er et minimum af rengøring bagefter.

Som jeg oplever de wrap jeg har fået lavet, så dem uden pine resin/ harpiks virker meget fint klæbende til skåle med mere, og lette at skylle op og rengøre når det er nødvendigt.

Wrap med carnaubauvoks og øko Marietidselolie.
wrap med solsikkevoks og Marietidselolie
Færdig Wrap med solsikkevoks og Øko Marietidselolie