Der går kun ca. 2 -3 hverdage, fra en bestilling modtages, til den afsendes

Viamerine 10.000

39,00 kr.540,00 kr.

 

INCI: Oleic/Linoleic/Linolenic Polyglycerides

 

Oprindelse: Frankrig

 

Duft: Duftløs

 

Farve: Gullig

 

Opløselighed: Olieopløselig

 

Indsatsmængde: Op til 50% (se specifikation i tekst nedenfor)

 

OBS: Kan ikke bruges som den er/direkte i håret eller andre steder, da den er utrolig fedtende. Og de resultater fra de tabellen fra producenten, er opnået ved de anbefalede indsatsmængder. 

Står der f.eks. 2% indsats, vil det i 100 gr hårkur svare til en indsats på 2 gr.  

 

Viamerine 10.000 er et alsidigt produkt, som har mange anvendelsesmuligheder i mange forskellige produkter. Som navnet angiver kan den som producenten af den selv skriver, anvendes på 10.000 måder. Og sikkert endnu flere hvis man har tiden til at eksperimentere :)

 

Viamerine 10.000 er 100% naturligt og vegetabilsk og består udelukkende af polyglycerider. Den er ECOCERT, NATRUE og COSMOS certificeret og fremstilles efter patenterede metoder, som respekterer principperne for grøn kemi og miljø.

Viamerine 10.000 anvendes vidt og bredt indenfor både hudplejeprodukter og makeup og plejer både dehydreret og skadet hud. Den kaldes “det sensoriske polyaktiv”, idet den er i stand til at give meget  fugt til hud og hår, den virker anti-aging og kan give håret både næring og glans.

 

Mange studier er blevet lavet med Viamerine 10.000, som har givet vidtrækkende og ret fantastiske resultater. Blandt andet har man lavet studier, som viser, at Viamerine 10.000 øger fugten i de tre øverste lag i huden med 27% efter blot 3 timer. I hele vores hudlag, som består af 6 individuelle lag, øges den samlede fugt med 6%.
At man øger fugten i huden betyder både, at hudens fine linjer og rynker synes mindre. Desuden giver det huden mere naturlig glød, og huden bliver generelt mere glat og jævn. En hud, der ser grå og træt ud, er som oftest dehydreret, hvorfor det er vigtigt at nære huden med både vitaminer og produkter, der gennemfugter huden.

I henhold til rynker og fine linjer reduceres hudens mikrorelief (små ujævnheder, fine linjer) med 35% og hudens samlede overflade af rynker og fine linjer med 27% blot 1 time efter applikation.

Ydermere har Viamirine 10.000 evnen til at booste SPF i emulsioner med solfiltre, hvilket styrker den generelle solbeskyttelse i den type produkter.

Desuden er der lavet studier af brugen af Viamerine 10.000 til hårprodukter i forhold til dens evner til at nære håret. Efter blot 4 timer oplevede deltagerne, at deres hår føltes og så bedre ud – faktisk med hele 27% procent end før de anvendte et produkt indeholdende Viamerine 10.000. Efter 24 timer oplevede deltagerne, at deres hår stadig føltes og så bedre ud end før – hele 28% bedre.
Det er altså en næring til håret, der varer ved og ikke aftager i løbet af døgnet.

 

Viamirine 10.000 er også kendt for at afhjælpe en tør og kløende hovedbund, hvorfor den med fordel kan anvendes i hårprodukter, som både øger hårets eget shine, forbedrer hårets udseende og afhjælper problemer med hovedbunden.

Viamirine 10.000 formidable evne til at få noget til at “shine” er der ligeså lavet studier på. Her anvendes produktet i shampoo og balsam og resultaterne er ganske slående. Ligeså kan produktet anvendes i hårolie, hvor det netop vil øge hårets “shine” – faktisk betydeligt mere end ved brug af en hårolie baseret udelukkende på olier.

Derudover anvendes Viamirine 10.000 også med stor succes i lipgloss og læbestifter, hvor det netop bruges for dens evne til at give shine til et produkt. Oplagt til netop den type produkter.

 

Som sagt: et meget alsidigt produkt, der både kan øge udseendet og sundheden af vores læber og hår, men også et produkt, der i høj grad er medvirkende til at øge fugten særligt i vores hud. Det er lidt af et vidundermiddel med alle de spændende studier, der er lavet på Viamirine 10.000, som viser nogle fantastiske resultater. Her kan man virkelig få fremstillet nogle luksuriøse produkter med nogle lovende resultater.

 

Indsatsmængde af Viamirine 10.000:

Balsam: Op til 2 %
Shampoo/andre rinse-off produkter: Op til 2%
Hårolie: Op til 5%
I produkter til hovedbund: Op til 2%
Læbestift: Op til 50%
Lipgloss: Op til 50%
Emulsioner/cremer: Op til 10%
Andre produkter indeholdende kun olie: Op til 50%

 

Forslag til produkter: 

  • Shampoo
  • Balsam
  • Hårkur
  • Hårolie
  • Ansigtscreme
  • Ansigtsserum
  • Lipgloss/læbestift

 

Her forslag til opskrift med Viamerine 10.000 på:

  • Lipgloss
  • Serum

Ønsker du at læse mere om resultater af studier lavet på Viamerine, kan de findes her.

 

 

Lignende produkter